Hvis jeg skulle ”bygge” en venstreback i et computerspil, ville jeg skabe ham i Patrice Evras billede. Hurtig, teknisk dygtig og godt tacklende. En hård negl, en lederskikkelse og en sand vinder. Den senegalesiskfødte franskmand var den perfekte venstreback i de fleste af de otte sæsoner, han spillede på Old Trafford. Og han er alt det, som Manchester United har sukket efter, siden han skiftede til Juventus i 2014.
379 kampe i den røde trøje, 10 mål, fem Premier League-titler, tre Liga Cup-trofæer og en Champions League-triumf blev det til for Patrice Evra – bortset fra FA Cuppen vandt han alt, hvad man kan vinde som United-spiller. Han endte som en leder og kulturbærer. En skikkelse, som holdkammerater så op til, en spiler, som fansene elskede.
At det skulle ende sådan, var der ikke mange, der spåede i vinteren 2006. Evra blev købt for 5,5 millioner pund i Monaco og fik den dårligste start, man nærmest kan forestille dig. United tabte 3-1 til lokalrivalerne fra Manchester City, og nyindkøbet blev flået ud i pausen.
Efterfølgende udtalte Sir Alex Ferguson, at det havde været et ”gamble” at spille ham.
Senere har Evra indrømmet, at han ”ikke var klar til at spille for Manchester United”. Ligesom at det gjorde for Nemanja Vidic, krævede det en tilvænningsperiode på et halvt års tid, før han begyndte at vise sit værd. Og derefter så han sig ikke tilbage.
Hans fremadrettede kvaliteter gjorde ham til et stærkt kort for offensiven, når han løb i hælene på Ryan Giggs eller Cristiano Ronaldo. Og med hjælp fra Nemanja Vidic og Rio Ferdinand udviklede han en kynisme og hårdhed i sit forsvarsspil, der gjorde, at han i en årrække blev betragtet som en af verdens bedste venstreback. I hvert fald var han i seks sæsoner – fra 2006/07 til 2012/13 – en vigtig del af Englands mest solide defensiv. Tre gange kom han også på årets hold i Premier League.
Og så havde han personlighed. Patrice Evra gjorde meget ud af at sætte sig ind i og forstå Manchester Uniteds historie. Han fattede, hvad det betød at trække den røde trøje over hovedet, og det har han flere gange fremhævet som en væsentlig del af forklaringen på sin succes i det engelske.
Desuden var han en farverig og vellidt person i truppen. Franskmanden fandt en sydkoreansk soulmate i Ji-Sung Park. Som skuespillerne Jackie Chan og Chris Tucker fra Rush Hour-filmene dannede de to et umage makkerpar, og de blev så tætte, at Evra eftersigende kaldte Parks far for ”far”. Han lærte også en smule koreansk, og da Parks mor døde i 2017 fløj Evra hele vejen til Sydkorea for at være med til begravelsen.
Men Evra skabte sig også fjender. Fransk arrogance og kompromisløshed kombineret med hans vindermentalitet og passion for United gjorde, at han var upopulær blandt andre holds fans. Mest af alt blandt Liverpool-fansene.
I en kamp mellem de to ærkerivaler i 2011 ytrede den tidligere Liverpool-spiller Luis Suarez sig racistisk overfor Evra og fik otte spilledages karantæne. Da de to klubber mødte hinanden igen ville Suarez ikke trykke Evras hånd, og i de første minutter af kampen forsøgte franskmanden at save uruguayaneren midt over. Han missede og ramte Rio Ferdinand, men kunne heldigvis grine til sidst. United vandt kampen 2-1, og Evra jublede i hovedet på Suarez efter slutfløjtet.
Da United vandt deres seneste mesterskab i 2013 blev der kastet en afhugget legetøjsarm ned på grønsværen, og Evra hyggede sig med at bide i den foran de rullende Tv-kameraer – som en reference til Suarez, der i Liverpool-tiden også gjorde sig uheldigt bemærket ved at bide en anden spiller.
Hele fejden med en af Anfields helte gjorde bestemt ikke Evra mindre populær på Old Trafford. Han var højt skattet. Men først og fremmest er det hans kvaliteter på banen, som United har savnet, efter at han i 2014 valgte at skifte til Juventus. Ingen har været i stand til at udfylde hans støvler på venstrebacken endnu.
Evra vandt et par mesterskaber i det italienske, spillede endnu en Champions League-finale (og tabte for tredje gang i sin karriere), før han vendte hjem til Marseille i det franske. Det blev imidlertid en kort succes, da han i bedste Eric Cantona-stil valgte at karatesparke en fan – og blev fyret af klubben. Karrieren endte i London hos West Ham, men han spøger stadig i Manchester United. Mellem de humørfyldte og sjove videoer, han jævnligt deler på sociale medier, kører der rygter om, at han er på tale som Uniteds kommende sportsdirektør. Et rygte, der er blevet født af, at han et par gange er blevet spottet ved siden af klubbens administrerende direktør Ed Woodward på tribunen til Uniteds kampe.
Om han har en fremtid hos ”de røde djævle”, ved vi ikke. Men at han er blandt de ti bedste United-spillere i de seneste 15 år, kan der ifølge OldTrfford.dk ikke herske nogen tvivl om.
Tidligere låger
1. december: Nummer 24 – Luis Nani
2. december: Nummer 23 – Paul Pogba
3. december: Nummer 22 – Javier ”Chicharito” Hernandez
4. december: Nummer 21 – John O’Shea
5. december: Nummer 20 – Juan Mata
6. december: Nummer 19 – Zlatan Ibrahimovic
7. december: Nummer 18 – Ji-Sung Park
8. december: Nummer 17 – Antonio Valencia
9. december: Nummer 16 – Dimitar Berbatov
10. december: Nummer 15 – Darren Fletcher
11. december: Nummer 14 – Roy Keane
12. december: Nummer 13 – Robin van Persie
13. december: Nummer 12 – Gary Neville
14. december: Nummer 11 – Edwin van der Sar
15. december: Det er svært at tro, at det ikke er Scholes
