18. december: Pink-farvet mirakel i Paris

Det er nu knap 10 år siden vi vandt Premier League. Jesus, det er ubehageligt at nedfælde på skrift, men omend det er trist, er det sandt. Dette faktum betyder, at vi United-fans det sidste årti har måttet støtte os til de lyspunkter som trods alt opstår fra tid til anden. I de seneste 10 år er der nok ét øjeblik som majoriteten af Manchester Uniteds fans kan blive enige om at det største øjeblik har været ‘Aftenen i Paris’.

Det var efter 2-0 nederlaget til PSG hvor Ole Gunnar Solskjær sagde ordene: “Mountains are there to be climbed”. Og resten er historie.

Derfor er den lyserøde 18/19-sæsons 2.-trøje også så højt rangeret på redaktionens julekalender. Imod alle odds formåede Manchester United at avancere i Champions League på trods af at være bagud 2-0 inden kampstart.

Om trøjen:

Trøjens udseende er mildest talt iøjefaldende. Da trøjen blev lanceret var mange da også overraskede over at en 2.-trøje, ikke 3.-trøje, kunne bære sådan en speciel farve. Trøjen er efter aftenen i Paris én af de mere eftertragtede trøjer i nyere tid og skribenten her må indrømme at han fortryder at han ikke købte én i slutningen af sæsonen. Men så alligevel, det er jo ikke Champions League kvart-finaler vi samler på, vel?

adidas Launch The Manchester United 18/19 Home Shirt - SoccerBible

Minder og spilleren vi tænker på:

I løbet a måneden har vi peget på én begivenhed som vi især husker ved dagens trøje. Men netop denne trøje er der næsten intet behov for dette i dag. Trøjen ER og vil blive symbolet på aftenen i Paris. Derfor er det mere nærtliggende at indstille vores linses fokus på den spiller som vi husker bedst. Her er der flere kandidater: Romelu Lukaku som scorede 2 vigtige mål i første del af kampen, Diogo Dalot der skaffede det afgørende straffespark, eller Dr. Marcus Rashford MBE som ikke kun satte et afgørende mål i kassen, men også sit første straffespark for seniorholdet. Sikke et pres!

Herunder kan du se en kort film, der perfekt indkapsler aftens følelser og magi:

Forrige artikel

Journalist: De Gea kan være væk til sommer

Næste artikel

The Athletic: Glazer har holdt samtaler med potentielle investorer fra Qatar og Saudi-Arabien

ANNONCE