20. december: Owen-eufori i episk Manchester-derby

Vi skriver d. 20. december i kalenderen, hvilket betyder, at vi nu bevæger os ind i top 5 over de største United-kampe. I denne låge et Manchester-derby, der særligt huskes for Tevez første besøg i City-trøjen og en aldrende Ballon d’Or-vinder med en kontroversiel fortid.

Vi skruer tiden tilbage til september 2009. United som forsvarende mestre stod overfor naborivalerne fra City for første gang i sæsonen. Et derby udover det sædvanlige. Året forinden havde Sheikh Mansour lagt 1.7 milliarder i den blå del af Manchester og det kunne mærkes på spillerindkøbene.

Den store historie op til opgøret var Carlos Tevez, der i sommerens transfervindue 09′ havde lavet det forbudte skifte og byttet rammerne i Carrington ud med Etihad Campus. I United-lejren var skadesplagede Michael Owen hentet ind som erstatning. Et ophold, hvis fortælling, ikke behøver frygtelig meget mere end netop dette opgør.

Der var had i luften og et frådende Old Trafford gav som forventet Citys kontroversielle argentiner en modtagelse han sent glemmer. De lyseblåklædte havde startet sæsonen med fuldt udbytte i deres første fire kampe, og styrkeforholdet var derfor tættere end længe.

Wayne Rooney skulle dog ikke bruge længere end to minutter før han havde lukket munden på de larmende naboer for en stund. Med et par knap så elegante træk fik han sat Kolo Toure på halen og udplaceret Shay Given. Drømmestart for United og drømemstart for Rooney, der fik hans sjette sæsonscoring i lige så mange opgør dengang.

City slog 15 minutter efter tilbage med hjælp fra Ben Forster. Et frygteligt forsøg på at trække bolden udenom Tevez gav bagslag, og med en tværaflevering til Gareth Barry, var der frit mål.

På den anden side af pausen fik Uniteds ’unsung hero’ Darren Fletcher bragt United tilbage i front, da han headede et bolden i nettet efter et indlæg af Ryan Giggs. En føring som Craig Bellamy punkterede med et tordendrøn minutter senere.

Det var dog ikke sidste gang, at Giggs/Fletcher-symbiosen havde ramt den vaklende defensiv. Akkurat som tidligere var det Giggs’ gudbenåede venstreben, der serverede bolden i pandebrasken på Darren Fletcher, der for anden gang i kampen kunne lade sig tiljuble af hjemmepublikummet.

Hvor kampen syntes afgjort dukkede naboernes waliser endnu engang op. En horribel forsvarsaften blev toppet, da Rio Ferdinand på midten af banen, som sidste mand, forsøgte at loppe bolden over sin modspiller. Aktionen blev straffet eftertrykkeligt, da Bellamy satte turbo på og drønede ned mod Ben Forster til en sen udligning.

Det sidste ord var dog langt fra sagt selvom kampen havde passeret 90 minutter. Seks minutter inde i overtiden blev Michael Owen stukket dybt i City-feltet på en magisk bold fra Giggs. Med tåspidsen fik Uniteds 7’er hele Old Trafford til at glemme hans Liverpool-historik.

Fuldstændig magisk derby og derfor vores valg bag låge nummer 20.

Kampens resultat: Manchester United 4-3 Manchester City.

Målscorere:
1-0: Rooney (1′)
1-1: Gareth Barry (16′)
2-1: Darren Fletcher (49′)
2-2: Craig Bellamy (52′)
3-2: Darren Fletcher (80′)
3-3: Craig Bellamy (90′)
4-3: Michael Owen (96′)

Du kan se højdepunkterne fra kampen her:

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

Solskjær: Vi har fokus på at forbedre os – ikke på tabellen

Næste artikel

Bielsa: Vi havde chancer for at komme tilbage

ANNONCE