25 fængslet for at se United

Her røg man ganske enkelt i fængsel for at se kampen. Politiet anholdt således 25 mand, inkusiv børn helt ned til ti år, for at sidde og følge kampen på…

Her røg man ganske enkelt i fængsel for at se kampen. Politiet anholdt således 25 mand, inkusiv børn helt ned til ti år, for at sidde og følge kampen på tv. I stedet kan de nu se ud igennem tremmerne i det lokale fængsel, skriver sportsjournalisternes internationale organisation, AIPS.

Som så ofte før har religion spillet ind i beslutningen om at anholde de 25 uheldige fodboldseere. Sheik Hussein Barre Raage har nemlig gjort det ulovligt at se sport.

“Alle som ser sådanne kampe vil blive registreret som forbrydere og kriminelle. Nu er tilhængerne af sport i fængsel, og der kan de blive, indtil de har lært islams regler og traditioner ud og ind. Vores ungdom skal ikke sidde og glo på idrætsgrene, der stammer fra den kristne kultur. De skal i hellig krig,” proklamerer Barre Raage.

Forrige artikel

Træner: Adu skal til Holland

Næste artikel

Optakt: United - Everton

ANNONCE