25 mand mister jobbet på Old Trafford

Manchester Uniteds direktør David Gill måtte tirsdag give 25 ansatte besked om at de nu står uden jobs. En intern undersøgelse har vist at strukturelle…

Manchester Uniteds direktør David Gill måtte tirsdag give 25 ansatte besked om at de nu står uden jobs.

En intern undersøgelse har vist at strukturelle ændringer kan spare 25 jobs væk, som primært var i administrationsafdelingen.
Det er specielt indenfor IT-afdelingen, økonomiafdelingen og generelle sekretær-poster, som nu spares væk i et forsøg på at få forbedret økonomien i Manchester United, som indtil for få måneder var kendt som verdens rigeste klub.

“Vi har gennemgået vores struktur og finder den nye struktur mere virksom og som en bedre vej til at møde virksomhedens behov for at komme videre,” udtaler talsmand Phil Townsend ifølge Teamtalk.

Afskedigelserne skulle ikke være en direkte konsekvens af Malcolm Glazers fjendtlige overtagelse den 12. maj 2005, men der er alligevel flere stillinger, som er blevet berørt af at Glazer nu har taget klubben fra børsen, så helt uskyldig er Glazer nu ikke, selvom klubbens pr-folk forsøger at forsvare deres nye arbejdsgiver.

David Gill startede undersøgelsen tidligere på året, da klubben skulle forbederede sig på at modtage over 80 mio. kroner mindre i fremtiden per sæson, da den engelske tv-aftale har mistet værdi.
Afskedigelserne kommer blot 3 måneder efter at David Gill forsikrede Uniteds ansatte om, at deres job ikke var i fare som følge af Glazers overtagelse.

Manchester United håber på at afskedigelserne vil ske på frivllig basis.

Forrige artikel

United-supportere klar til kamp mod Glazer - gennem T-shirts

Næste artikel

Begge Uniteds transfermål solgt

ANNONCE