Bag den femte låge i dette års julekalender gemmer sig en trøje, som nok stadig befinder sig nogenlunde frisk i hukommelsen hos de fleste. Der er tale om hjemmebanetrøjen fra sæsonen 15/16, som også markerede Louis Van Gaals anden og sidste sæson ved roret i Manchester United.
Om trøjen er en pæn trøje kan diskuteres. Langt hen af vejen er den stilren og klassisk i sin præsentation af de røde djævlefarver med fine hvide detaljer ved kraven og ærmerne. I min optik bliver det dog en smule overskygget af det tæt på hæslige Chevrolet-logo, som desværre prægede vores elskede klubs trøjer i en årrække.
Ikke desto mindre er trøjen betydningsfuld, og personligt sender den mig tilbage til en tid, hvor jeg stadig troede, at klubben med de rigtige indkøb nemt kunne komme tilbage til tops. Ren FIFA career-mode. Og netop den sommer havde Van Gaal og hans team sendt en masse penge til Monaco i bytte for en ung franskmand med pinke støvler. Siden er Anthony Martial nærmest blevet personificeringen på falsk håb i mine øjne, hvilket også er understreget med den Ballon d’Or-klausul, som blev tegnet i hans kontrakt.
Minder forbundet med trøjen
Det var selvfølgelig også svært ikke at rive sig med, da manden med den kolde attitude og de pinke støvler sendte Liverpools Martin Skrtel til tilbage til Slovakiet, før han endegyldigt sikrede en sejr over scouserne med sit mål til 3-1.
Martial scorede forresten også det afgørende mål i FA Cup-triumfen det år, men det var i udebanetrøjen, så den må vi tage en anden gang.
Senere på sæsonen fik en anden ung spiller også sin debut i den røde trøje. Hvem husker ikke, da en 18-årig og endnu ukendt Marcus Rashford måtte træde på banen mod FC Midtjylland i både Martials og Rooneys fravær og scorede to mål til kæmpe begejstring blandt United-fans? Nå, ikke? Hvad så med, da han kun tre (3!) dage efter scorede yderligere to basser på sin Premier League-debut mod Arsenal?
Vild uge for så ung en mand, og klart et af de bedste minder fra sæsonen.
