“Argentina!” er en af de chants, som bliver råbt allermest på Old Trafford og selvom det har nogle anti-engelske undertoner, så er det også som hyldest til en af Manchester United-supporternes største favoritter.
Men fremtiden for en af de mest populære spillere i Uniteds trup er usikker. Så sent som i går fredag gik Carlos Tevez”s agent ud og gjorde det klart, at Manchester United ikke længere skal forvente at have købsoption på argentineren. Dermed er der lagt op til at argentineren forlader United til sommer når hans låneaftale i United er endelig.
Men i interviewet lægger Carlos Tevez ikke umiddelbart op til et skifte væk fra Manchester, trods hans reservestatus i Uniteds angreb. Familien har nemlig første prioritet for argentineren.
“Fra mit synspunkt, så tager man ikke sådan en beslutning, fordi man sidder på bænken. Selvom jeg ved, at jeg er god nok til at spille for ethvert hold i Verden.
Man må analysere hele situationen, kigge på det at være i fodboldklubben og leve i byen. Jeg bliver nødt til at tage min familie til råds, om de er glade i byen,” siger Tevez i det store interview.
“I øjeblikket handler det for mig bare om at give mest muligt i hver kamp. Jeg vil altid give 100% i Manchester Uniteds trøje, og jeg vil altid give mig 100% for Manchester Uniteds fans. De har været gode mod mig. De har taget mig til deres hjerter,” udtaler “Carlito”.
I interviewet snakker Carlos Tevez desuden om hans ar i ansigtet, som stammer fra hans barndom, men som han har nægtet at få opereret væk.
Desuden giver han sine ord på Diego Maradona som landstræner ligesom den såkaldte “Carlos Tevez-affære”, som kostede West Ham en gigantbøde.