Amos klar til Chelsea-kamp

Efter Fergusons mareridts-mandag, hvor både Anders Lindegaard og David De Gea fik skader, blev den unge Ben Amos hastet ind i startopstillingen til…

Efter Fergusons mareridts-mandag, hvor både Anders Lindegaard og David De Gea fik skader, blev den unge Ben Amos hastet ind i startopstillingen til tirsdagens kamp mod Stoke.

Nu rettes fokus mod weekendens opgør på Stamford Bridge, hvor United skal forsøge at hente endnu tre point. Det har indtil videre været sparsomt med information omkring skaderne til Lindegaard og De Gea, og det kan meget vel betyde genvalg til 21-årige Amos.

”Jeg har ventet på denne chance i lang tid, og nu er den endelig kommet. Jeg føler at jeg er klar til at præstere på dette niveau, og det har været lidt frustrerende at sidde udenfor,” siger Amos til Manchester Evening News.

”Man må være klar når chancen byder sig, og jeg synes jeg leverede en god indsats (mod Stoke, red.).”

Efter at have tilbragt en halv sæson i Oldham sidste år, var det forventet at Amos skulle lejes ud endnu engang, men han endte altså med at blive på Old Trafford, hvor han har været med fra start i Uniteds tre Carling Cup-kampe i denne sæson.

”Det eneste jeg kan gøre er at holde målet rent og gøre mit bedste når jeg får chancen. Man er nødt til at yde sit bedste. Det er træneren der bestemmer i sidste ende, og alt jeg kan gøre er at presse de to andre (Lindegaard og De Gea, red.) hver gang jeg får chancen,” slutter Amos.

Forrige artikel

Se hvad der sker i spillertunnellen

Næste artikel

Lindegaard ude i fire uger

ANNONCE