Foto: Ash Donelon/Manchester United via Getty Images
United gik sejrrigt ud af 6 af de 8 kampe, der gik forud for sidste søndags kamp i London. Hvis man altså tæller sejren på straffespark mod Arsenal med.
Alligevel har nederlaget til Spurs sendt United direkte ind i orkanens øje og i centrum af alverdens rygter og negativ omtale. Selvom man på trods af en massiv mængde afbud alligevel fik produceret nok chancer til at få et godt resultat.
Ruben Amorim har ikke fået en drømmestart i United. Han overtog klubben på en 13. plads, og man ligger nu nummer 15 med kun 12 points ned til nedrykningsstregen.
Formen i Premier League bliver særligt kritiseret efter kun 4 sejre i 14 ligakampe. En sejrsprocent på kun 28,6.
I Europa League gik United dog ubesejret igennem ligaspillet, mens de som bekendt slog Arsenal ud af FA Cup. Derfor er det reelt kun ligaformen, der er kritisabel. Samt den individuelle form hos flere af spillerne.
Det bør dog ikke få alarmklokkerne til at ringe for alvor. I hvert fald ikke endnu. Sammenligner man hans start med Alex Fergusons tilbage i 1986/87, er der i hvert fald en del lighedspunkter, der kan give anledning til lidt mere ro i maven for United-fans og bør mane til besindighed hos klubbens sportslige ledelse.
Sammenlignelige i tiden før United
Ruben Amorim fik trænerdebut for United i november, hvor han afløste Erik ten Hag. Hollænderen havde vundet to nationale cups, men var højst blevet nummer 3 i Premier League.
I 1986 skete det samme. Alex Ferguson afløste i november måned Ron Atkinson, som havde vundet FA Cup to gange og højst var blevet nummer 3 i det, der dengang hed First Division.
Sporting havde under Ruben Amorim brudt FC Porto og Benficas dominans og bejlede kraftigt til sit 3. mesterskab på 5 sæsoner. Derudover førte man også Champions Leagues ligaspil, da Amorim forlod klubben for at tage til United.
Blandt andet efter en 4-1 sejr over Manchester City. Det er dog ikke til at vide, hvad det var blevet til, hvis han var fortsat med den dengang utroligt formstærke klub fra Lissabon.
Aberdeen havde under Alex Ferguson vippet Rangers og Celtic af pinden og vandt 3 mesterskaber på 6 sæsoner. Derudover blev det til en overraskende finalesejr over Real Madrid i Europa Cup for Pokalvindere.
Begge managers kom altså til United med forventninger om, at de kunne overføre succesen fra en mindre liga til succes i den bedste række i England. Og i begge tilfælde overtog de en trup, som krævede en anseelig grad af genopbygning.
Uniteds situation ved ansættelserne
Som bekendt befandt United sig på 13. pladsen i Premier League før Amorims debut mod Ipswich Town. Og selvom det resultatmæssigt er gået nedad siden da, vidner det om, at han ikke ligefrem overtog et vinderhold.
Dette var også tilfældet for Alex Ferguson, der i 1986 overtog et hold på 19. pladsen. Der var dog 22 hold i ligaen dengang. Pudsigt nok bestod top 3 i ligaen på dette tidspunkt af Liverpool, Arsenal og Nottingham Forest. Præcis lige som top 3 også ser ud i dag. Det var dog ikke tilfældet ved Amorims ansættelse, hvor Manchester City og Chelsea stadig var i top 3, mens Arsenal og Forest “kun” var nummer 4 og 5.
Amorim har desuden overtaget et omklædningsrum, som længe har været kritiseret for at have en dårlig kultur. I den sammenhæng blev Marcus Rashford og Alejandro Garnacho bænket til et Manchester Derby i december.
Garnacho synes godt nok at have taget skeen i den anden hånd og har blandt andet slettet sin x-konto efter rygter om mulige læk. I Rashfords tilfælde pegede pilen dog hurtigt mod et exit, selvom han har spillet flere United-kampe end nogen anden i truppen.
Ferguson havde ikke de samme problemer at slås med. Dog er det beskrevet, hvordan der var en dårlig kultur i forhold til alkohol, da skotten overtog. For eksempel er det senere kommet frem, at Paul McGrath var alkoholiker, og han har erkendt, at hans misbrug har hæmmet hans præstationer gennem karrieren.
Gordon Strachan, som Ferguson havde under sine vinger i både Aberdeen og United, har også udtalt sig om en uhensigtsmæssig drukkultur i United i 1980’erne. Og i forhold til McGraths alkoholisme svarede Strachan, at McGrath i hans optik ikke engang var i top 5 af de United-spillere, der drak mest.
Ferguson havde altså også et stort oprydningsarbejde foran sig, og i 1991 var der kun Bryan Robson, Clayton Blackmore og Gary Walsh tilbage fra den trup, han havde overtaget.
Sammenlignelig start i klubben
Ruben Amorim har i januar fået tilgang af Ayden Heaven og Patrick Dorgu, mens Tyrell Malacia, Antony og Marcus Rashford har forladt klubben på lejeophold.
Til sammenligning fik Alex Ferguson ikke en eneste ny spiller i sin første sæson. Først i sommeren 1987 hentede man Arsenal-spilleren Viv Anderson som den første signing til førsteholdet under ham.
Til gengæld havde Ferguson heller ingen nævneværdige afgange i sæsonens løb. Profilen Mark Hughes havde dog forladt klubben i sommeren 1986 for at tage til FC Barcelona. Man kan derfor godt sige, at ingen af dem er startet med et rygstød i forhold til nye spillere, mens begge også har skulle lukket et hul efter en stor offensiv profil.
I sine første 21 United-kampe har Ruben Amorim vundet 10 kampe. Det giver en sejrsprocent på 47,6. Hvis man vel at mærke tæller sejren på straffespark over Arsenal med.
Alex Ferguson vandt dog kun 8 af sine første 21 kampe i front for United. Med en sejrsprocent på kun 38,1. Dog tabte skotten kun 6 kampe i den periode, mens portugiseren har tabt 9.
Vi kan også se på, i hvor høj grad de to har måttet give debut til akademispillere i den periode. Også her er de ret sammenlignelige.
Under Amorim er det som bekendt kun Chido Obi, der har fået debut af alle klubbens akademispillere. Ferguson gav også kun debut til én akademispiller under sine første 21 kampe i klubben.
Her er der tale om en keeper, Gary Walsh, der debuterede i en 3-3 kamp mod Aston Villa og endte med at få 63 kampe for United. Som tidligere nævnt overlevede han også Fergusons genopbygning og forlod først klubben i 1995.
Amorim har holdt, hvad han har lovet
Det er blevet belyst, at Amorim gerne ville have ventet til efter sæsonen, før han skiftede til United. Det ville Ineos dog ikke gå med til, og derfor forlod han et hold i storform for at komme til Old Trafford.
På det tidspunkt havde Sporting vundet samtlige kampe i ligaen. Kigger man på tværs af turneringerne havde de dog spillet uafgjort mod PSV i Champions League og havde tabt til FC Porto i den portugisiske Super Cup i sæsonens første kamp. Det gav dem dog stadig en sejrsprocent på imponerende 88,9.
Amorim kom med en plan om at føre United tilbage til toppen. Han sagde dog også, at United-fans ville komme til at lide på vejen dertil.
Alt dette må man formode, at han har afstemt med Uniteds ledelse i forbindelse med ansættelsen. Og derfor er der intet i Uniteds nuværende situation, der adskiller sig fra det, vi blev stillet i udsigt af portugiseren.
Fyringsrygter var der også masser af med Alex Ferguson dengang. Også længe efter de første 21 kampe, som vi har nøjedes med at inkludere i denne artikel. Dengang traf United den rigtige beslutning ved at udvise tillid og tålmodighed. Det bør klubben gøre igen med Ruben Amorim.
Der er meget, der endnu ikke fungerer. Men projektet er også kun lige begyndt, og de fleste var vel klar over, at der ikke var tale om et quick fix. Man ansatte en cheftræner med en plan for succes på den lange bane. Ikke en resultatorienteret træner som Sam Allardyce eller David Moyes.
Det kommer til at gøre ondt, før det kommer til at gøre godt. Og så må vi blot håbe, at det kommer til at gøre mindst lige så godt, som det lige nu gør ondt.
