Andy Cole: De Gea årets spiller

Rundt omkring i verden er fans af Manchester United i disse dage i gang med at sætte deres stemme til årets spiller. Uniteds tidligere angriber var ikke i tvivl om, hvor hans kryds skulle sættes.

Det ville være en underdrivelse at sige, at sæsonen ikke er gået som forventet for de forsvarende engelske mestre. Til trods for de dårlige resultater og en fyret manager, har der dog på én position været flere glæder end skuffelser, hvis du spørger Andy Cole.

– Da David først kom til United fik han en ekstremt negativ kritik af nogle dele af medierne. Han var en ung målmand, det var et skifte for mange penge, og han skulle spille for Manchester United – det må have været svært, skriver Cole i United Review om den 23-årige målmand.

– Det er en anderledes kultur, en anderledes liga, med en anden type fodbold rent stilmæssigt. Det var hårdt for ham. Men siden den første sæson synes jeg, at han var været absolut fænomenal. Han har holdt United inde i mere end rigeligt med kampe denne såvel som sidste sæson.

Karakteristika af en United-spiller

Selvom der har været flere nedture end opture i denne sæson, og truppen generelt har virket modløs, mener Cole altså ikke, det er noget, der skal lide De Gea til last. Uge efter uge opretholder han således den påkrævede United-standard, mener englænderen.

– Hans redninger denne sæson mod Olympiacos og Sunderland var helt specielle, men for at være ærlig, så er det noget han præsterer næsten hver uge. Det er måden han har udviklet og forbedret sig på, og karakterstyrken han har vist for at overkomme de tidlige problemer, som virkelig betyder noget for mig.

– De er karakteristika af en United-spiller; Der er høje forventninger i denne klub, nogle spillere lever op til dem og andre gør ikke, men han har trådt frem, forbedret sig hele tiden og vist, at han er en fantastisk målmand. Han får min stemme.

Siden sin ankomst har David De Gea optrådt i alt 127 gange for Manchester United.

Forrige artikel

City-chef kritiserer van Gaal

Næste artikel

Pogba revser United

ANNONCE