Andy Cole: United er et par år fra et titel-ræs

Den tidligere angriber i klubben, Andy Cole, tvivler på, at Manchester United kan kæmpe med om titlen de næste par år.

Den femdobbelte Premier League-vinder, Andy Cole, har svært ved at se sin tidligere klub kæmpe med om det engelsk ligaguld de næste par år. Særligt lader den nu 47-årige Cole, til at mangle tiltro til den nuværende trup.

– Jeg tror helt ærligt, at United fortsat er et par år væk, fra at kunne kæmpe med om titlen, udtaler han til Sky Sports.

På trods af de nedslående udtalelser mener englænderen dog, at klubben bevæger sig i den rigtige retning.

– Vi bliver nødt til at fortsætte med at forbedre os. At blive ved med at hente bedre spillere ind og forsøge at forbedre os sæson for sæson. De to tophold nu – Liverpool og Manchester City – de er bare bedre end alle andre.

Andy Cole spillede i klubben i en yderst succesfuld periode, og han forsøger at drage paralleller til sin tid i United.

– Jeg spillede selv i klubben, hvor vi forsøgte at lukke forspringet (til andre tophold red.) Det handler om at være udholdende.

Manchester United har i weekenden mulighed for at forsøge at lukke lidt af forspringet, når de tager imod Leicester på Old Trafford.

Se alle rejsetilbud til den nye sæson her
Priser fra kun 2.445,- inkl. fly, kamp og hotel.

Forrige artikel

The Athletic: De Gea tæt på ny kontrakt - Juventus-interesse er dog reel

Næste artikel

Daniel James gav Evra gåsehud i debut

ANNONCE