Angel Gomes imponerer med 3 assists for Englands U20-landshold

Manchester United fans på Twitter stemmer i det kor der mener at Angel Gomes fortjener flere chancer på førsteholdet, og at han skal tilbydes en ny kontrakt. Særligt efter han leverede et assist-hattrick for Englands U20-landshold i en 4-0 sejr over Portugal.

Angel Gomes er startet inde to gange for førsteholdet i denne sæson, begge gange i Europa League (mod Astana og AZ). Han har tilsvarende kun fået et enkelt indhop i Premier League i nederlaget til West Ham.

Det er ikke meget spilletid for en spiller der imponerede tilbage i pre-season med flere gode præstationer, særligt mod Tottenham. Han har in fairness været skadet på det seneste. Torsdagens landsholdsaktion var hans første spilletid siden han forlod banen mod Stokes U23-hold d. 25. oktober.

Men han imponerede i sin første kamp tilbage. Med to målgivende afleveringer og et trukket straffespark var han en af banens bedste mod en nation der er kendt for at have gode ungdomshold.

Nu kalder United-fans på Twitter på at se ham i aktion for førsteholdet. Og udover det er der situationen omkring hans kontrakt. Den står – ligesom Tahith Chongs som vi har hørt en del om for nylig – nemlig til at udløbe for enden af sæsonen.

Se alle rejsetilbud til den nye sæson her
Priser fra kun 2.445,- inkl. fly, kamp og hotel.

Forrige artikel

Solskjær sender betroet scout på Haaland-jagt

Næste artikel

MLS-sportsdirektør: United er interesserede i vores spiller

ANNONCE