Athletic: Ronaldo på vej til Manchester og fremtidssnakke

Det forventes, at Cristiano Ronaldo rammer England mandag aften, skriver David Ornstein.

Cristiano Ronaldos fremtid i Manchester United er fortsat usikker, men den portugisiske stjerne er i skrivende stund på vej til Manchester for at snakke med klubben heriblandt Erik ten Hag om det næste skridt.

Det skriver troværdige David Ornstein i The Athletic.

Den 37-årige angriber har fortalt klubben, at han gerne vil forlade klubben, hvis der kommer et passende tilbud, men Manchester United holder indtil videre stædigt fast i, at Ronaldo ikke er til salg.

Portugiserens agent, Jorge Mendes, har i løbet af sommeren forsøgt at sælge sin klient til blandt andet Chelsea og Bayern München, men der er ikke nogen, der har hoppet på endnu.

Ifølge David Ornstein er det endnu ikke sikkert, om Ronaldo træner med ved tirsdagens træning, men han vil holde samtaler med Erik ten Hag de næste dage, skriver journalisten.

Forrige artikel

United-fans i Aarhus: Køb personligt kort og få rabat på Panenka

Næste artikel

Garner er åben for nyt lejeophold

ANNONCE