Avis: Italiensk storklub er interesseret i Maguire

Harry Maguire er i øjeblikket i gang med at undersøge sine muligheder, men ønsker at blive i Manchester United frem til sommer. Det skriver Daily Mail.

Der er i øjeblikket fire spillere, der er foran Harry Maguire i køen som startende midterforsvarer i Manchester United.

Det har ifølge den engelske avis Daily Mail fået den italienske storklub Inter til at forhøre sig om muligheden for at få den engelske landsholdsforsvarer ind på lån.

Ifølge Daily Mail er italienerne imponeret over United-kaptajnens VM-slutrunde i Qatar.

Inter vil sandsynligvis være på markedet frem mod sommer, eftersom italienernes slovakiske forsvarsprofil Milan Škriniar ser ud til at skifte til Paris Saint-Germain på en fri transfer, når hans kontrakt udløber efter denne sæson.

Flere engelske medier har tidligere berettet om, at United-manager Erik ten Hag vil sælge Maguire. Manageren ønsker dog angiveligt at beholde englænderen frem til sommer for ikke at svække bredden i truppen.

Maguire selv har et stærkt ønske om at spille fast. Det udtrykte han i et interview overfor den engelske tv-kanal ITV efter weekendens 3-1-sejr over Reading i FA Cuppen.

– Jeg er 29 år og har ikke før været i denne situation i min karriere.

– Det er ikke noget, som jeg ønsker at vende mig til, men det er en del af livet i fodbold. Jeg presser på og træner godt. Når chancerne kommer, skal jeg tage dem, lyder det fra englænderen overfor ITV.

Daily Mail skriver, at hvis situationen ikke ændrer sig for Maguire i løbet af de kommende måneder, vil han undersøge sine muligheder til sommer.

Harry Maguire har startet inde i kun to ligakampe, siden 0-4-blamagen mod Brentford i midten af august.

Han har kontrakt med Manchester United frem til sommeren 2025.

3 kommentarer
  1. Virker som om at der er andre foran i køen en Harry M. Kunne være fornuftigt med en lejeaftale til sommer. Men hold ham gerne truppen indtil da, som ETH eftersigende også mener.

  2. Desværre nej. Manden er blevet gjort til et levende meme. Bliver gjort grin med ham næsten ligemeget hvad. Jeg tror på at han har brug for en frisk start andetsteds og bevise overfor hele verden, men især de engelske fodboldfans, hvorfor United betalte boksen for ham i sin tid.
    H. Maguire er en okay forsvarspiller, men kaptajn i United er for høj en hylde 🔴🔴

  3. Igen er jeg helt på linje med Kristian

    Maguire skal væk, men først sommer, det er den rigtige beslutning, men vores Club Captain skal behandles med respekt selvom han ikke er god nok til start opstillingen.

    GGMU

Kommentarer er lukket

Forrige artikel

Videoklip: Weghorst er for høj til interview

Næste artikel

Berbatov fylder år! Hvad huskes han bedst for?

ANNONCE