Avis: United kræver verdensrekord for David de Gea

Hvis Real Madrid skal have David de Gea i år, så kræver Manchester United en verdensrekord for målmanden, hvis værdi på banen overgår salgsværdien.

Manchester United har ifølge The Daily Mail valgt at beholde David de Gea i den kommende sæson og påtage sig risikoen for at målmanden til næste sommer kan forlade klubben på en fri transfer.

Klubben kræver således over 35 millioner pund for målmanden hvis Real Madrid eller en anden klub skal købe ham fri fra sin kontrakt ét år før tid.

Skulle skiftet ske for 35 millioner pund, så vil det gøre Manchester United-målmanden til verdens dyreste målmand.

Ifølge avisen, så vurderer klubben at David de Geas sportslige værdi er langt større end at indkassere eksempelvis 20 millioner pund for ham denne sommer.

Istedet kan han således være en vigtig brik i klubbens bestræbelser på succes i både Premier League og Champions League. En succes som vil indkassere klubben langt større beløb end hvis de sælger David de Gea billigt.

Dermed er det sidste ord bestemt ikke skrevet i det der efterhånden er sommerens transferhistorie. OldTrafford.dk følger selvsagt op løbende.

Forrige artikel

Dagens transferrygter

Næste artikel

Medie: United tæt på Schneiderlin

ANNONCE