Avis: United tæt på Rojo

Ifølge engelske The Guardian er Manchester United meget tæt på at sikre sig Sporting Lissabons forsvarsspiller i en handel, der sender Luis Nani den anden vej.

Manchester United indledte denne sæsons Premier League på værst tænkelige måde, da de hjemme på Old Trafford tabte 2-1 til Swansea. Efter kampen forsikrede van Gaal, at forstærkninger var på vej.

Og noget kunne tyde på, at klubben meget snart vil kunne præsentere en ny spiller. Således melder The Guardian, at “de røde djævle” er langt i forhandlingerne om Sporting Lissabons Marcos Rojo.

Den engelske avis har af klubrepræsentanter fået at vide, at den 24-årige forsvarsspiller vil kunne erhverves for omkring 16 mio. pund samt Luis Nani, der er vejet og fundet for let af Louis van Gaal. 

Den argentiske landsholdsspiller skulle være foretrukket af van Gaal, eftersom han er venstrefodet, og derfor vil passe ind i venstresiden af forsvaret i 3-4-1-2-systemet, mens Jones, Smalling og Evans alle er naurligt højrefodede.

Søndag aften undskyldte Rojo over for Sportings fans, efter at han dage forinden havde nægtet at træne med førsteholdet, eftersigende for at presse et klubskifte til United igennem.

Forrige artikel

Så fik Cristiano Ronaldo is

Næste artikel

Fletcher: Flashback til 1995

ANNONCE