Avis: Vermaelen enig med United

Ifølge The Telegraph er Thomas Vermaelen linet op som Louis van Gaals første indkøb. United mangler kun at nå til enighed med Arsenal.

I weekenden blev Arsenals anfører Thomas Vermaelen kædet sammen med et skifte til Old Trafford, og ifølge normalt velinformerede The Telegraph ender skiftet formentlig med at blive en realitet.

De rapporterer, at 28-årige Vermaelen allerede er nået til enighed med United om sine personlige betingelser. Han kan imødse en lønstigning på Old Trafford, hvor han med Uniteds tilbud kan imødse en ugeløn omkring 100.000 pund.

Nu skal United enes med Arsenal om købsprisen, men med blot et år tilbage af Vermaelens kontrakt forventes The Gunners at være til at snakke med ved forhandlingsbordet.

Vermaelen har været forvist til Arsenals bænk igennem halvanden sæson, men Louis van Gaal er ifølge avisen overbevist om, at han kan få mere ud af Arsenals klubkaptajn end Arsene Wenger har formået.

Vermaelens agent afviser dog, at der er enighed med nogen klub om et skifte for Vermaelen.

 

Forrige artikel

Rygte: Barcelona-spiller tilbudt til United

Næste artikel

Nani med mod Tyskland

ANNONCE