Bailly får grønt lys til AFCON

Eric Bailly er indstillet til at drage mod AFCON sammen med resten af truppen fra Elfenbenskysten.

Eric Bailly var ikke at finde på banen i seneste kamp mod Wolves. Dette skyldes, at han var nødsaget til at forlade banen med en skade efter 66 minutter, da United i forrige kamp mødte Burnley.

Den afrikanske forsvarspiller ser dog ud til at være skadesfri igen, da han nu drager mod Cameron som en del af Elfenbenskystens trup til Africa Cup of Nations.

Selvom Bailly har været meget ind og ud af truppen hos United den seneste tid, har han i lang tid været fast mand i forsvaret hos Elfenbenskysten. Det vestafrikanske land spiller deres første kamp onsdag d. 12 januar, hvor de møder Ækvatorialguinea. Deres gruppe består derudover af Sierra Leone og Algeriet. Her ses der især frem til mødet med sidstnævnte, som finder sted d. 20 januar.

Dette vil derfor også betyde, at Bailly ikke er tilgængelig for United i de to næste kampe mod Aston Villa, og muligvis flere, hvis hans landshold når langt i turneringen.

Forrige artikel

Medier rapporterer: Stemningen er undertrykkende og 11 United-spillere vil væk

Næste artikel
Phil Jones tackler Ruben Neves

Medier: United retter blikket mod Neves

ANNONCE