Det er ingen hemmelighed, at Alex Ferguson har Ballack meget højt på sin ønskeliste, når det kommer til at finde en erstatnng for Roy Keane til næste sæson. Ferguson ser den 29-årige tysker som en ideel erstatning.
Det forventes, at Ballack, i denne måned, annoncerer, at han forlader Bayern München efter denne sæson.
En af de folk, der arbejder for Ballack, Michael Becker, siger, at det slet ikke drejer sig om penge, når Ballack skal finde sin nye klub.
Becker sagde iflg. The Sun:
“Det drejer sig ikke om penge. Afgørelsen vil blive truffet udfra Michaels sportslige ambitioner.”
“Michael har sagt til mig, at han ønsker at spille for en klub, der kan vinde Champions League. Trofæet er hans målsætning.”
“Han har vundet Bundesligaen tre gange og den tyske pokalturnering to gange; han er blevet stemt til den bedste spiller i Tyskland tre gange, og han har været i Champions League-finalen en gang med Bayer Leverkusen.”
“Han har ikke vundet Champions League, og det er det, han ønsker at gøre.”
“Han har sagt, at han gider ikke vinde det nationale mesterskab 25 gange.”