Den tyske midtbanestjerne skiftede sidste sommer til Chelsea på en fri transfer.
Et skifte, som mange fodboldfans havde store forhåbninger om, nu da Tysklands største midtbaneprofil i mange år skulle prøve kræfter i verdens bedste liga.
Men succes er det ikke blevet til for Michael Ballack, som ofte må overvære kampene fra bænken.
“Jeg kan ikke finde en plads til ham i Chelsea. Han ville have været bedre i United. Spillet overhaler ham, og Frank Lampard er stærkere på hans position,” udtaler fodboldlegenden Franz Beckenbauer.
Den 30-årige tysker menes at tjene 130.000 pund om ugen, hvilket gør ham til en af de bedst betalte spillere i verden, men i Chelsea er det de færreste, som vil sige, han har fortjent den løn.