BBC: Ravel Morrison flirter med Jamaica

Det tidligere United-stortalent overvejer at skifte nationalitet, så han kan optræde for det jamaicanske landshold.

Han blev af Sir Alex Ferguson beskrevet som det største talent i Uniteds historie. I dag render han rundt i den mexicanske liga for Atlas. 

25-årige Ravel Morrison har haft en turbulent karriere, efter han i slutningen af 00’erne bragede igennem Manchester Uniteds ungdomsakademi. Og nu kan han snart føje endnu et kapitel til sin rejse rundt i fodboldverden. 

Ifølge BBC er offensivspilleren blevet inviteret på træningslejr hos det jamaicanske landshold fra 21-26. marts. Her får han mulighed for at møde trænerne og sine nye holdkammerater, før han evt. kan få debut til september. Det kræver dog, at han i mellemtiden få indleveret de rette dokumenter til myndighederne. 

Morrison er født i England, men har jamaicanske rødder. Han har spillet på flere engelske ungdomslandshold og står bl.a. noteret for fire U21-landskampe. 

Da han ikke har spillet for A-landsholdet, har han stadig mulighed for at blive en del af Jamaicas ditto. 

Ravel Morrison fik debut for United som 18-årig i 2011, men blev grundet store disciplinære problemer skibet videre. Siden da har han optrådt for West Ham, QPR, Cardiff, Birmingham og Lazio, før turen gik videre til Mexico. 

 

Alexis Sanchez får den ikoniske trøje nummer 7 – Skal du også have den? 

Læs mere om:

Podcast: Lyt til OldTrafford.dk’s podcast om Manchester United. Læs mere her
Rejser og billetter: Vi har samlet en masse tips og gode råd, hvis du vil opleve Manchester United på Old Trafford
Forrige artikel

Podcast: Sevilla, Brighton & José Mourinho

Næste artikel

Pogba drømmer om at spille med Neymar

ANNONCE