Da Manchester United i august 2010 købte Tiago Manuel Dias Correia – også bedre kendt under kælenavnet Bébé – var der ikke mange af Uniteds fans, der før havde stiftet bekendtskab med den portugisiske wing-spiller.
Det blev til syv kampe i Bébés første sæson i Manchester United, og i juni 2011 blev portugiseren udlejet til tyrkiske Besiktas på en et-årig aftale, hvilket skulle give ham muligheden for at opnå flere spillede kampe på topniveau.
Holdt ude af spillet i syv måneder
Men sådan gik det ikke Bébé, for i sammenhæng med en samling af det portugisiske U21-landshold pådrog han sig en alvorlig korsbåndsskade. En skade, der havde holdt Bébé ude af spil i syv måneder og betød, at han ikke nåede at spille en eneste kamp for Besiktas, før han pådrog sig den.
Tilbage på banen
Men nu er Bébé igen klar til at løbe ind på fodboldbanen, og derfor fik portugiseren endelig sin debut for Besiktas, da han blev skiftet ind i det 76. minut i kampen mod İstanbul BB i den tyrkiske liga i mandags.
Kampen endte 2-2 mellem de to hold, men Bébé kom ikke på måltavlen.