Bekræftet: FA afviser Martinez-appel

Den gik ikke.

Manchester United har ellers forsøgt at appellere den udvisning, som Lisandro Martinez fik i Leeds-kampen efter en infight med Dominic Calvert-Lewin.

Men dommen fra FA er klar. Afvist.

Det skriver The Athletic.

– Chokerende
Dommer Paul Tierney blev sendt til skærmen midt i anden halvleg, da VAR-dommerne opdagede, at Martinez havde fat i Calvert-Lewins hestehale.

Tierney skulle ikke bruge lang betænkningstid, og kort efter var han tilbage på banen og tildelte Martinez et rødt kort, som kom sammen med en tre kampdage lang karantæneperiode, hvoraf argentineren allerede har afsonet den ene.

Michael Carrick var ganske uforstående efter kampen, hvor han efter kampen gik til makronerne.

– Det er ikke et træk, det er ikke et ryk, det er ikke aggressivt. Han rører ved det og bliver sendt ud. Det værste er, at han blev sendt hen for at omgøre den som en klar og åbenlys fejl. Det er chokerende, mente Carrick.

FA’s vurdering er dog, at Uniteds midlertidige cheftræner ikke har en fløjtende fis at have det i.

Ifølge The Athletic mente FA-kommissionen ikke, at man med sikkerhed kunne vurdere, at man kunne negligere kraften af forseelsen, at Martinez’ straf ikke var unødvendig hård, og at dommer Paul Tierney derfor ikke begik en klar og åbenlys fejl.

Lisandro Martinez er derfor først tilbage mod Sunderland midt i maj. Han misser dermed både Brentford- og Liverpool-kampene.

2 kommentarer
  1. Tja forventeligt….hold nu fingrene fra modstandernes hår fremover Licha, at sælge sine holdkammerater i en fuldstændig ufarlig situation i selve kampen er en ting, men tre dages karantæne oven i hatten er bare tæt på utilgiveligt i den intense slutspurt klubben befinder sig i..

    Godt vi har Heaven til fremtiden….Licha er for meget skadet og begår for tit dumheder på banen….desværre.

  2. Mon ikke han også når at lave sig en ny langtidsskade før karantænen er overstået😂😂🤣

    Synes det er rigtig lovende at klubben er begyndt at have fokus på at købe spillere som allerede har erfaring og succes fra Premier League. Et andet fokuspunkt man kunne ønske sig, var at klubben holder sig fra spillere med skadeshistorik. Vi har 5 midterforsvarer, men vi har jo reelt kun 3. De Liegt og Martinez kan aldrig melde spilbare. Det er ærgeligt. Men send hellere dem begge videre, og få en spiller ind som har vist i flere sæsoner at han kan melde sig spilbar kamp efter kamp. Så man kan få bygget et kontinurligt samarbejde op. De taler om ham fra Tottemham. Uden at være sikker, så har jeg indtryk af at han altid er klar til at spille, når holdet har brug for ham. Mon ikke udgifterne til De Liegt og Martinez er større end udgifterne til den ene spiller ville være?

Kommentarer er lukket

Forrige artikel

Carrick med godt forsvarsnyt inden Brentford-brag

Næste artikel

Brunos kone overtalte ham til at blive i United

ANNONCE