Bekræftet: Lukaku er ude mod Brighton

Ikke så overraskende er Romelu Lukaku blevet dømt ude af opgøret mod Brighton fredag aften. Til gengæld forventer Jose Mourinho, at han bliver klar til FA Cup-finalen den 19. maj.

Fredag aften misser Romelu Lukaku sin blot anden Premier League-kamp i sæsonen. Efter han måtte forlade banen skadet mod Arsenal i søndags, er der ingen chance for, at belgieren er med mod Brighton. 

– Jeg ved ikke, hvornår han er klar igen. Men jeg i hvert fald, at han ikke er med i morgen, sagde Jose Mourinho på sit ugentlige pressemøde, som holdes i dag fremfor fredag. 

Nu venter klubben på scanninger af angriberen, før de med sikkerhed kan sige, hvor slem skaden er. Men spurgt af de engelske journalister, om Romelu Lukaku ville blive klar til FA Cup-finalen, svarede manageren:

– Det håber jeg. Det ser positivt ud. 

Udover Manchester Uniteds topscorer er det kun reservemålmand Sergio Romero, som ikke er ethundrede procent fit for fight. 

Læs mere om:

Podcast: Lyt til OldTrafford.dk’s podcast om Manchester United. Læs mere her
Rejser og billetter: Vi har samlet en masse tips og gode råd, hvis du vil opleve Manchester United på Old Trafford
Forrige artikel

Bailly skal ingen steder

Næste artikel

Mourinho forklarer Bailly-fravær

ANNONCE