Den engelske landsholdsangriber har for tredje gang i karrieren brækket en knogle i sin fod, og det koster endnu engang to måneders pause for den iltre nummer 10.
Der var håb om, at Rooney kunne nøjes med seks uger på sidelinjen, men ifølge Sir Alex Ferguson er det to måneder, man må gå udfra, at det tager Rooney om at komme sig over den skade, som han fik i en duel med Readings Michael Duberry.
Den dårlige – men ventede – nyhed kom frem, da Manchester United på et pressemøde præsenterede Carlos Tevez og Anderson for pressen mandag eftermiddag. Her blev det også gjort klart, at Carlos Tevez spiller mod Portsmouth.