George Best er i bedring, efter at han blev ramt af med interne blødningers om følge af en nyreinfektion. Det oplyser hans læge, professor Roger Williams:
“Han behøver ikke ventilatoren længere, og det er gode nyheder. Han kan nu genkende folk.”
Best røg på intensiv-afdelingen på Cromwell Privathospital den 2. oktober, og har de sidste fem dage været alvorlig syg. Ifølge hans egen agent, Phil Hughes, har han været meget tæt på døden.
“Lad nu være med at tro, at han har det helt forrygende, for der er stadig lang vej tilbage. Det er en lang kamp, når man har været så syg som i dette tilfælde.” fortsatte professor Williams.
“Hvis han kommer sig over dette, skulle han gerne kunne udskrives med et fornuftigt helbred. Intet tyder på, at han vil få permanente mén ovenpå disse akutte episoder” afslutter Williams og tilføjer at håbet om, at Best bliver fuldstændig rask, konstant bliver større.