Jadon Sancho blev hentet til Manchester United under træner Ole Gunnar Solskjær i sommeren 2021. Det gjorde han efter at have leveret 114 målbidrag i 137 kampe for den tyske storklub Borussia Dortmund. Der var selvsagt høje forventninger til hans ophold i United. Den engelske stjerne havde dog svært ved at finde fodfæste i klubben.
Uenigheder med Erik ten Hag gjorde, at Sancho blev udelukket fra førsteholdet i en halv sæson og efterfølgende udlånt til Dortmund. Her fik han en varm velkomst og blev straks hædret med trøjenummeret 10. I sin første kamp tilbage i den gule trøje leverede han en assist blot 22 minutter efter at være blevet indskiftet.
United skyld i karriereudfordringer
Nu rapporterer den tyske avis Bild, at Sancho ikke ønsker at vende tilbage til United, så længe Ten Hag står i spidsen for klubben. Avisen hævder endda, at Sancho skylder den hollandske manager for det, de beskriver som hans “karrierefald”.
Denne nyhed kommer i kølvandet på Sancho’s første mål siden sin tilbagevenden til Dortmund, hvor han scorede i holdets 2-1 sejr over Werder Bremen.
Dortmunds sportsdirektør, Sebastian Kehl, understøtter diskursen om den unge englænders karriereudfordringer. Efter kampen antydede han, at Manchester United og Erik ten Hag er ansvarlige for Sanchos ujævne præstationer.
– Når han gør noget sådan noget, kan man selvfølgelig se, hvor god en fodboldspiller han er. Man kan se, hvordan han kan gøre en forskel, især i en-mod-en situationer. Alle er glade på Jadons vegne, fordi de har set, hvor hårdt han har arbejdet, og hvor villig han har været til at hjælpe holdet. Mål hjælper. Han har haft en eller to assists før, men dette mål vil hjælpe ham og give ham et boost, sagde han.
– Man skal ikke glemme, at han ikke har spillet i lang tid. Det er ligesom, når en spiller har en korsbåndsskade og er ude i lang tid. Vi har brug for ham, og det vil vi også have på onsdag og i de kommende uger, udtalte sportsdirektøren.
Kehl sammenligner altså Sanchos trænertvungne fravær på banen med en korsbåndsskade.
Viser positive takter
Efter kampen udtalte Sancho sig til Dortmunds medieteam og indrømmede, at han ikke var helt tilfreds med sin præstation i kampen mod Werder Bremen.
– Det føltes godt at score, men jeg kunne have spillet bedre og bidraget mere. Men vi fik tre point, og det er det vigtigste, sagde han.
Det lader dog til at Dortmund-træner Edin Terzic er ganske tilfreds med den engelske kantspiller:
– Jadon er ikke en spiller, der har et virkelig hårdt eller præcist skud. Han har et meget hurtigt skud – han skyder, før alle andre ser det. Det er hvad vi har arbejdet på i denne uge – at han kommer ind i disse situationer, hvor han får noget selvtillid, og jeg synes, at han gjorde det rigtig godt. Det her var et eksempel på, hvad han er i stand til, og forhåbentlig kan han fortsætte sådan, sagde Terzic efter kampen.
Se Sanchos scoring mod Werder Bremen her:
Selvom Sancho nu har fundet netmaskerne igen, er der fortsat stort pres på at han skal præstere på et højt niveau. Dette især imens Dortmund forbereder sig på et Champions League besøg fra PSV Eindhoven i morgen kl. 21.
Tja vi er nogle stykker der håber på at EtH er fortid i klubben når sæsonen er slut.
Ser gerne Sancho få en ny chance under en ny manager.