Blind er stolt af at spille for United

Den hollandske altmuligmand fortæller i et interview om sin første sæson for Manchester United.

Daley Blind blev i sommer hentet som et af de mindre opsigtsvækkende handler, United foretog. Hollænderen er af mange regnet som et solidt indkøb, og han har således også bevidst sit værd på både venstre back og på den centrale midtbane. Selv fortæller han, hvordan han har oplevet sin første sæson for klubben.

– Det føles godt. Det er en klub, du drømmer om som barn, så det er fantastisk at være her. Det har været fantastisk at spille på Old Trafford. Hver gang vi har trådt ind på banen, har vi følt, at fansene var bag os. Fansene har været fantastiske, udtaler han i et interview med manutd.com.

– Samtidig har jeg været meget spændt på at arbejde med Louis van Gaal, fordi jeg vidste, at han kan gøre spillere bedre. Man skal arbejde hårdt for ham, han beder om, at man skal yde 100% hver dag. Samtidig er han meget ærlig, og han er altid sig selv, hvilket er en stor kvalitet. 

Holdet endte som bekendt som nr. fire i den forgangne sæson, men i næste sæson skal United kæmpe med om mesterskabet, mener flere i klubben. Blind mener ikke, at det er umuligt.

– Jeg synes ikke, vi er så langt fra. Hvis du ser på de kampe, vi spillede mod topholdene, så hentede vi mange point der. Manchester United vil altid sigte efter at blive nr. et, og det skal vi også gøre i næste sæson.  

Forrige artikel

Overblik: Champions League-kvalifikationen

Næste artikel

Cleverley tæt på Everton

ANNONCE