Overblik: Champions League-kvalifikationen

For at komme videre til Champions League-gruppespillet skal Manchester United først kvalificere sig. Se her, hvem United kan komme til at møde i kvalifikationen.

Manchester United sluttede i top fire i Premier League i den forgangne sæson og håber nu på, at Champions League-fodbold kommer vender til Old Trafford. Men før det bliver en realitet, skal United første kvalificere sig.

Her får du overblikket over, hvem United kan komme til at møde i kvalifikationen, når der bliver trukket lod til playoff-runden den 7. august.

Hvordan er kvalifikationen opbygget?

Når Champions League-kvalifikationen når til tredje kvalifikationsrunde bliver holdene delt op i to grupper – mesterholdene, hvis liga ikke giver direkte kvalifikation til gruppespillet (blandt andre danske FC Midtjylland), og ikke-mesterholdene, der – som United – er sluttet i Champions League-pladserne i den hjemlige liga.

Gruppen med klubber, der ikke vandt deres hjemlige mesterskaber, tæller 15 hold. Først mødes ti af holdene i den såkaldte tredje kvalifikationsrunde, hvoraf de fem vindere går videre til playoff-runden, hvor United kommer ind som højest seedede klub. Klubbernes seeding er afgjort af deres UEFA-rangering. I hver af de to runder stiller de fem dårligst seedede hold op imod de fem bedst seedede hold.

I tredje kvalikationsrunde, der bliver spillet over to kampe 28/29 juli og 4/5 august, er de fem seedede hold: Shakhtar Donetsk, Ajax, CSKA Moscow, Club Brugge, Monaco. De seedede hold skal møde de fem useedede hold: Young Boys, Sparta Prague, Fenerbahce, Panathinaikos, Rapid Vienna.

De fem vindere fra tredje kvalifikationsrunde går videre og møder de fem hold, der først træder ind i playoff-runden: Manchester United, Valencia, Bayer Leverkusen, Sporting Lissabon og Lazio. De tre førstnævnte hold er sikre på at være seedede og kan dermed ikke møde hinanden.

Hvem kan United møde?

United skal møde et af de useedede hold i playoff-runden, men før tredje kvalifikationsrunde er spillet, er det svært sige, hvem de useede hold bliver. Dog kan man sige lidt om, hvem der bliver seedede, og United dermed ikke kan komme til at møde:

Valencia og Bayer Leverkusen er seedede uanset hvad.

Shakhtar Donetsk og Ajax skal først kvalificere sig fra tredje kvalifikationsrunde, men vil være seedede, hvis de gør.

Sporting Lissabon er seedet, hvis enten Shakhtar Donetsk eller Ajax ikke kvalificerer sig fra tredje kvalifikationsrunde.

CSKA Moskva er seedet, hvis de kvalificerer sig fra tredje kvalifikationsrunde, og både Shakhtar Donetsk og Ajax ikke gør.

Lazio er seedet, hvis Shakhtar Donetsk, Ajax og CSKA Moskva ikke kvalificerer sig fra tredje kvalifikationsrunde.

Som det står nu tæller Uniteds mulige modstandere disse hold: Sporting Lissabon, CSKA Moskva, Lazio, Club Brugge, Monaco, Young Boys, Sparta Prague, Fenerbahce, Panathinaikos og Rapid Vienna.

Playoff-runden bliver afviklet over to kampe den 18/19 august og 25/26 august.

 

Note: Panathinaikos er endnu ikke endeligt kvalificeret, men skal kun bruge en sejr i en af deres tre resterende kampe.

Kilde: ESPN

Forrige artikel

- Vi vil vinde titler

Næste artikel

Blind er stolt af at spille for United

ANNONCE