Daley Blind spillede tirsdag aften sin første officielle kamp efter sin tilbagevenden til Ajax, da den hollandske storklub i Champions League-kvalifikationen mødte belgiske Standard Liege.
Efterfølgende blev Blind spurgt ind til sin tid i United, og her havde han pæne ord til både klubben og manager José Mourinho.
– Jeg spillede næsten 150 kampe for dem og vandt fire trofæer. Jeg havde en strålende tid med mange smukke øjeblikke. Jeg er meget taknemmelig for fansene og José Mourinho. Det var stort at arbejde med ham.
– Jeg lærte meget af Mourinho. Han er en sand vinder, og han er den bedste til at overføre det til truppen, siger Blind til ESPN.
Ajax Amsterdam vandt kampen mod Standard Liege med 3-0.
Har du læst vores tips til køb af kampbilletter til Old Trafford? Læs dem her