Manchester United vil allerede i næste uge starte børsnoteringen på børsen i New York, som de tidligere på måneden højst overraskende annoncerede.
I børsdokumentet var det uvist hvor mange penge Glazer-familien ville forsøge at rejse, men ifølge IFR så vil de nu forsøge at tjene 300 millioner dollars ind gennem børsnoteringen.
Flere analytikere, specielt i USA, har været kritiske overfor børsnoteringen, hvor det er svært at værdisætte klubben da meget få andre sportsklubber er på børsen. Men ifølge IFR, så vil dette ske ved at benchmarke efter andre medie- og forbrugsvarevirksomheder.
At Glazer lader dele af klubben blive solgt i aktier vil ikke påvirke den forhadte amerikanske families greb på klubben.
Offentligheden vil således kun få mulighed for at købe såkaldte b-aktier, som vil være 10 gange mindre værd end Glazers.