Brown opfordrer til mandsopdækning af Hazard

På lørdag møder United Chelsea på udebane, der har Eden Hazard i storform. Wes Brown har en god idé til, hvordan belgieren kan stoppes.

Når United på lørdag gæster Chelsea i London, skal de krydse klinger med et hold i god form, der samtidig har den store stjerne Eden Hazard i fulde omdrejninger. Den belgiske offensivspiller har terroriseret modstanderne i starten af sæsonen, og den tidligere United-forsvarsspiller råder José Mourinho til at sætte en mandsopdækning på ham.

– Jeg kan godt lide idéen. Sir Alex Ferguson bad mig en gang mandsopdække Lionel Messi, da vi mødte FC Barcelona(i Champions League-semifinalen 2008, red.). 

– Det er meget simpelt. Jo mindre, Hazard får bolden, jo mindre en trussel er han. Så hvis vi kan få en til at sidde tæt på ham hele tiden, så spiller han forhåbentlig bolden hurtigt videre, eller også bliver han tacklet, skriver Wes Brown i en klumme på manutd.com

Englænderen skriver yderligere, at det var sjældent, at Sir Alex bad en af United-spillerne om at lave en mandsopdækning, men det kan være nødvendigt mod spillere som Messi og Hazard.

Chelsea har imponeret
London-klubben er det eneste ubesejrede hold i engelsk fodbold i denne sæson, og The Blues ligger nummer to i tabellen – á point med Manchester City. Holdet fik endda ny træner sent i preseason, og det gør deres sæsonstart mere imponerende ifølge Wes Brown.

– Det er tydeligt at se, at de spiller meget frit, og det nyder de virkelig meget. Hazard er deres store trussel, og det er meget spændende at følge ham og deres måde at spille på, skriver han.

Manchester United derimod er ikke kommet så godt igang og ligger inden weekends runde nummer 8. Wes Brown håber, at holdet tager nogle af dyderne fra anden halvleg mod Newcastle med til London. 

– Der er brug for den passion, som vi viste i den kamp. Selvtillid betyder voldsomt meget, og Newcastle-sejren bør have løftet vores. Hvis der skal bygges videre på den, så er Chelsea-kampen og derefter Juventus to gode hold kampe at gøre det i.

Den tidligere forsvarsspiller opfordrer slutteligt til en masse fart også i aflevringerne, og så mener han, at Chelsea bør være til at tale med.

Har du læst vores tips til køb af kampbilletter til Old Trafford? Læs dem her

Forrige artikel

David Seaman mener Scholes' kritik er hård

Næste artikel

Shaw underskriver ny kontrakt

ANNONCE