Engelske medier meldte i går, at Wes Brown var til lægetjek i Sunderland. Nu menes Metro.co.uk at vide, at det samme er tilfældet med John O”Shea. De to forsvarsspillere på henholdsvis 30 og 31 år kan blive en del af Black Cats i løbet af få dage.
Det er dog ikke kun de to rutinerede spillere, der rygtes til at blive en del af Steve Bruces tropper. Også Darron Gibson er interessant i Sunderlands øjne. Eftersigende accepterede Manchester United i sidste måned et bud på mere end 12 millioner pund – samlet – for de tre spillere.
O”Shea gennemgår sit lægetjek i dag, melder engelske medier.
Brown, O”Shea og Gibson kan blive indkøb nummer syv, otte og ni for Sunderland i dette transfervindue.