Bruno: Fansene fortjente denne præstation

Hattrick-helten dedikerede dagens derby-sejr til fansene, som for første gang i 17 måneder var fuldtallige på Old Trafford i dag.

Premier League 21/22 blev for Manchester Uniteds vedkommende åbnet med en reel udklassering af Leeds på 5-1. Og det foran et elektrisk Old Trafford, der for første gang i 17 måneder var fyldt til randen.

Og særligt af den grund var det en glad Bruno Fernandes, der efter slutfløjtet snakkede med BT Sport.

– Vi har savnet fansene, og er rigtig glade for den her præstation. De [fansene] fortjente det her. De har ventet så længe, så alle er glade i dag. Vi ved, at det er en stor kamp for dem, så vi er rigtig glade for resultatet.

Portugiseren, som med tre mål kunne tage kampbolden med hjem, tog sig også tiden til at kommentere på assistmageren bag hele fire af de fem mål, Paul Pogba.

– Det meste af tiden diskuterer folk Pauls kvalitet, men den kan ikke diskuteres. Vi ved, hvad han kan, og i dag viste han det. Han bliver vigtig for os. Vi ved, vi kan forvente denne slags præstationer og kampe fra Paul, udtaler portugiseren, som kunne sparke to af Pogbas afleveringer i kassen i dag.

Skal du have en trøje med dagens tremålsskytte? Så kan den nye Manchester United trøje købes her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

Karakterbogen: Historisk med to 'kampens spillere'

Næste artikel

Solskjær: Det er sådan, jeg vil se mit hold spille

ANNONCE