Man kan ikke bebrejde Manchester Uniteds fans, hvis de inden lørdagens sæsonpremiere mod Hull City sad med høje forventninger til sæsonen. Den forgangne udgave af Premier League sluttede med en tredjeplads og Champions League-kvalifikation, mens sommerpausen har budt på en fastansættelse af Michael Carrick, flere markante spillerkøb og en overordnet god pre-season.
Derfor virkede Hull City også som den perfekte modstander at starte imod. En oprykker fra Championship, som mange har spået til direkte nedrykning. Men perfekt var det langt fra.
Manchester United tabte kampen 2-0 på MKM Stadium. Et resultat, som uden tvivl afspejlede det, vi så på banen. United var tandløse, uden ambitioner og på alle måder ugidelige gennem hele kampen. Hull vandt alle duellerne, de fangede alle andenboldene og lignede på ingen måde et hold, som lige er rykket op.
Omvendt var der ikke spor af selvtillid at spore hos de røde. Fejlafleveringerne var utallige, forsvaret snorksov ved begge scoringer, og offensiven var aldrig rigtig tæt på at blive farlig. Generelt manglede den energi, som Carrick ellers havde bragt tilbage i truppen, da han overtog efter Amorim.
Den nye midtbane
Mens vi venter på, at Carlos Baleba angiveligt skifter fra Brighton til United, fik vi lørdag en ny midtbaneduo at se fra start. Nyindkøbte Andrey Santos og Youri Tielemans startede begge inde mod Hull City, hvor de sammen med Bruno Fernandes udgjorde Uniteds midtbane. Sikke en skuffelse det var.
Tielemans, som mange nok har set som det helt store indkøb over sommeren, ramte langt fra det niveau, vi så ham vise i Aston Villa. Hans pasningsspil var langsomt og uden fantasi. Samtidig blev han og resten af midtbanen kørt over af Hull City, som helt enkelt ville det mere.
Santos, som må tænkes at være den mere defensive af de tre på midten, så også langsom ud i sit opspil. Han var lidt bedre defensivt, hvor han egentlig fik opsnappet en del bolde. Men i sidste ende var der intet blandt de tre, som rigtig hang sammen.
Det blev faktisk lidt bedre, da Mainoo kom ind. Men Michael Carrick skal have fundet en løsning på den centrale del af banen. Energien var i hvert fald ikke-eksisterende.
Venstrekanten
I store dele af sidste sæson var det Matheus Cunha, som indtog venstrekanten i Carricks 4-2-3-1-opstilling. Det gjorde han med stor succes.
I sæsonpremieren var brasilianeren så blevet rykket op som angriber, hvilket efterlod venstresiden tom. Det løste Carrick ved at sætte danske Patrick Dorgu derud, som viste rigtig gode takter i seneste sæson. Derfor gav det egentlig god mening, at han nu skulle følge op på den fine sæson.
Men i en i forvejen ringe første halvleg var danskeren muligvis den dårligste. Absolut intet lykkedes for Dorgu, som gang på gang smed bolden væk. Det gav derfor også god mening, at han blev revet ud i pausen.
Ind kom så Marcus Rashford. Der er nok ikke mange, som havde forventet at se ham tilbage på holdet. Det var derfor også svært at spå om, hvilken udgave vi ville få at se af ham.
Da han var bedst i United, var han verdensklasse – til tider urørlig. Men historien sluttede ikke kønt. Derfor var det naturligt, at han blev lånt ud i flere omgange. Til sidst til Barcelona, hvor han spillede hele sidste sæson.
I Barca lignede han den gamle Rashford. Den eksplosive kantspiller, som altid ville udfordre. Den Rashford fik vi også et glimt af lørdag. Personligt synes jeg, at han var den bedste spiller på holdet, selvom det kun blev til 45 minutter.
Men hvad så nu? Skal Dorgu have en chance mere, eller bliver det igen Cunha, som starter på venstrekanten? Og hvor stor en rolle kommer Rashford til at spille i det puslespil? Michael Carrick har i hvert fald fået en sag for, når det kommer til holdets venstreside.
Den dårlige start
Når skuffelsen har lagt sig, kan Manchester United se frem mod sæsonens første hjemmebanekamp. Her venter endnu en oprykker i form af Ipswich Town. De har, ligesom Hull, fået en drømmestart på sæsonen efter en 2-1-sejr over Sunderland i deres første kamp. Man må derfor forvente, at de kommer til Old Trafford med tanken fuld af selvtillid.
Det betyder samtidig, at Michael Carrick skal have samlet sit hold. Vi må forvente, at Ipswich kommer med noget af det samme som Hull. Nemlig en vilje til at kæmpe for overraskelsen og vinde duellerne. Manchester United bliver derfor nødt til at finde en helt anden energi frem.
En ting er, at spillet med bolden ikke fungerede, da United så chanceløse ud mod Hull. En anden ting er, at spillerne på mange måder ikke så oplagte ud. Det skal der ændres på – gerne med det samme.
Om det betyder ændringer i startopstillingen, forandringer i tilgangen eller noget helt tredje, ved kun Carrick. Men én ting er sikkert. Hvis de kommer ud på samme måde som i den første kamp, må vi forvente endnu en skuffelse.