Bruno: Godt at have fansene tilbage

Manchester United spillede her til aften uafgjort med Fulham i Premier League. Bruno Fernandes talte med BBC efter kampen.

Selvom dagens kamp på Old Trafford endte med 1-1, går selve kampen nok ikke over i historiebøgerne. Det var mere fansene på tribunerne, der trak overskrifterne. 

– Det var virkelig fedt at have fans tilbage på tribunerne. Det var en virkelig god følelse. Vi ved, hvor vigtige fans er for fodbold, så det var godt at have dem tilbage på stadion. Jeg er ked af, at vi ikke gav fansene den sejr, de fortjener, siger Bruno Fernandes til BBC. 

– Vi havde meget af spillet og skabte en del chancer, men det var ikke nok. Man spiller bolden rundt, man skyder på mål, men den vil bare ikke ind. Vi må bare acceptere kampen og fokusere på den næste. 

Bruno Fernandes leverede som sædvanlig en assist i dagens kamp mod Fulham på Old Trafford. Men ifølge Fernandes, er det ikke vigtigt, hvem der laver mål eller assists. 

– Dommeren sagde, at jeg rørte bolden, men jeg går ikke op i, hvem der laver mål og assists. Jeg plejer at sige, at de vigtigste mål, er dem, som ender i nettet. Det er ligegyldigt, hvem der laver målene i sidste ende. 

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

Solskjær i tale til fans: Satser på et trofæ næste uge

Næste artikel

OldTrafford.dk Anbefaler: Neville interviewer sin gamle chef

ANNONCE