Cantona bliver ambassadør for VM for hjemløse

Her til formiddag var den danske presse – inklusiv MUSCSB & OldTrafford.dk – samlet i Politikens hus i København for at høre Eric Cantona fortælle om…

Her til formiddag var den danske presse – inklusiv MUSCSB & OldTrafford.dk – samlet i Politikens hus i København for at høre Eric Cantona fortælle om sine oplevelser ved VM for hjemløse, som i denne uge er i gang i København.

I går agerede franskmanden træner for deltagerne, som fik lov til at spille sammen med den tidligere United-stjerne i næsten to timer.

På spørgsmålet om hvad hans bedste minde fra turneringen har været, svarede ”Kongen”:
”At se spillernes reaktioner, når de scorer eller taber en kamp. Jeg ved selv hvor mange følelser man kan have under kampene.”

På pressemødet kom det frem, at Cantona havde sagt ja til at blive ambassadør for den store fodboldturnering og at han også gerne vil prøve at få overtalt sine tidligere fodbold-kolleger om at melde sig under fanerne.

Han havde dog svært ved at komme med nogle gode råd til deltagerne, specielt omkring fairplay, mente han.

”Det er svært at give råd til spillerne, specielt om fair play. Jeg er ikke noget godt eksempel, men det har heller aldrig været mit mål.”

Cantona ville ikke give et bud på hvem der ville vinde turneringen, men indrømmede at han havde et godt øje til Frankrig.

Finalen bliver spillet på lørdag, hvor turneringen igen får royalt besøg. Denne gang er det dog ikke Eric Cantona, men Kronprins Frederik.

Forrige artikel

Længe leve kongen af Mancunia

Næste artikel

United kan købe Rossi tilbage

ANNONCE