Carragher: United vinder hverken PL eller CL

Den tidligere Liverpool-vicekaptajn Jamie Carragher er ikke overbevist om, at Manchester United er stærke nok til at løfte trofæer i denne sæson.

Louis van Gaal har styrket Manchester Uniteds mandskab henover sommeren, men Sky Sports’ fodboldekspert Jamie Carragher peger fortsat på flere mangler, der kan føre dem helt til tops.

– Taget de penge i betragtning, som der er blevet brugt på at styrke truppen, så ser de stadigvæk ikke stærke nok ud til at vinde Champions League eller Premier League, som må være Louis van Gaals absolutte mål, siger Liverpool-legenden til Sky Sports.

Han er dog imponeret over flere handler, der er gået direkte ind. Indkøbet af Matteo Darmian høster roser, mens midtbanemakkerparret i Morgan Schneiderlin og Bastian Schweinsteiger nok skal spille sig ind. Helt fremme ser United dog fortsat svage ud, mener han.

– De har lavet gode handler, men jeg tror stadig ikke, at det er nok. Især på angriberpositionen er der et stort spørgsmålstegn, der stadig ikke er blevet besvaret.

Manchester United fik en skidt start på Champions League med nederlag ude mod PSV Eindhoven, og har fået ti point efter fem spillerunder, og befinder sig dermed fem point efter Manchester City på førstepladsen

Brug for tips og rådgivning til at se Manchester United live på stadion? Læs vores guide her 

Forrige artikel

Wilmots: Januzaj kan gøre som De Bruyne

Næste artikel

Højdepunktet fra i tirsdags: Sweet Caroline

ANNONCE