Marouane Fellaini startede for første gang inde i gårsdagens sejr på 4-2 over Leverkusen, en kamp der samtidig var belgierens første i Champions League nogensinde. Og det gik godt, Fellaini spillede en god kamp på midten med Carrick.
Netop Carrick er også glad for ankomsten af den høje belgier, som han føler er faldet hurtigt og nemt til i United, og at samarbejdet i går gik fremragende.
– Det var godt at spille med ham, han er virkelig en markant skikkelse inde centralt. Man kunne se at han er en meget dominerende spiller, som giver os noget vi ikke tidligere har haft, og det er præcis hvad man ønsker sig, valgmuligheder i truppen. Nogle gange vil vi spille på andre måder, og Fellaini giver os flere muligheder. Der er ingen ide i, at have alt for ens spillere. Han er faldet godt til, og er en fantastisk spiller, siger Carrick til MUTV.
Glad for god start i Champions League
Samtidig var Michael Carrick glad for Uniteds gode start på årets Champions League. Sammen med lørdagens sejr mod Crystal Palace giver det United god tro på den opgave der venter søndag, nemlig en tur til Etihad Stadium.
– I aften giver os selvtillid inden søndag. Vi har haft en blandet start på sæsonen, og som altid har folk stillet spørgsmålstegn ved os. I aften fik vi et godt resultat og leverede godt spil. Vi var klar fra start, og vidste på forhånd at vi skulle have et godt resultat. Heldigvis fik vi det, sagde Carrick til MUTV efter gårsdagens sejr.
United topper gruppe A, og skal i næste runde møde Shakhtar Donetsk i Ukraine. De ukrainske mestre åbnede med en sejr på 0-2 i spanske Sociedad.