United tester singing section

Manchester United har taget et forslag om en singing section til sig. Konceptet vil blive afprøvet i hjemmekampen mod Real Sociedad.

Stemningen på Old Trafford har i adskillige år været beskyldt for at være ikke-eksisterende. Samtidig har Uniteds udebanefans haft ry for at være blandt de bedste i England.

Der har derfor længe været ønske om en singing section, så de mest højrøstede United-fans kunne få lov at stå sammen på Old Trafford og derved være med til at skabe bedre stemning. Et forslag som er støttet af adskillige fangrupperinger, som har forsøgt at lægge pres på klubben for at få idéen igennem.

Nu er forslaget rykket fra tegnebrættet og ud i virkeligheden. United har til hjemmekampen mod Real Sociedad reserveret 1400 billetter i South East Quadrant til forsøget, det er det område som ellers normalt er forbeholdt udefansene.

I første omgang har sæsonkortholdere førsteret til de 1400 pladser, men er der nok interesse herfra vil medlemmer senere få chancen for at købe.

Forrige artikel

Carrick imponeret af Fellaini

Næste artikel

Kompany ser frem til duel med Rooney

ANNONCE