Carrick ligeglad med andres mening

Det er komplet ligegyldigt at blive rost for sine præstationer på banen, hvis det ikke er med til at vinde titler for Manchester United.  Så kontant er…

Det er komplet ligegyldigt at blive rost for sine præstationer på banen, hvis det ikke er med til at vinde titler for Manchester United. 

Så kontant er meldingen fra Michael Carrick, der har været et af de få lyspunkter hos de engelske mestre i år. 

– Det handler ikke om personlig hæder for mig. Det eneste, jeg bekymrer mig om, er at spille for klubben og vinde trofæer. Jeg går op i at blive værdsat af mine holdkammerater og manageren. Hvad andre synes, er mig ligegyldigt, siger Carrick til Manchester Evening News. 

Han langer i samme ombæring ud efter vendekåberne blandt medier og fans. 

– Det er det eneste, der betyder noget. Folk skifter hele tiden holdninger. Den ene uge er du den bedste spiller, mens de samme mennesker næste uge kræver din afgang. Det skal man ikke bekymre sig om, fortsætter Carrick og uddyber. 

– Jeg synes, jeg havde en god sæson sidste år. Jeg spillede meget ved siden af Giggs, og vi arbejdede godt sammen. Alligevel var nogle folk ude med riven, men det bekymrede mig ikke. 

Såfremt United går glip af mesterskabet i år, vil det være første gang, siden Carrick skiftede fra Tottenham, at de må gå tomhændede ud af en sæson. 

Forrige artikel

Chicharito kæmper til det sidste

Næste artikel

U18: Sikker sejr over Crewe

ANNONCE