Carrick nyder at lære fra vinderen Mourinho

Den tidligere spiller har kun roser til overs for José Mourinho, som han kalder en af de bedste managers i nyere tid.

Da Michael Carrick stoppede sin karriere som fodboldspiller på højeste plan, blev han straks tilbudt en plads i José Mourinhos trænerteam, og det er en rolle, han nyder at have på trods af den kaotiske start på sæsonen. Han er nemlig glad for at arbejde sammen med den portugisiske manager.

– Når folk spørger mig om ham – “hvordan er han, hvad bringer han?” – så er, det at vinde, det, jeg tænker mest på. Han har bevist det så længe. At gøre det de steder, hvor han har gjort det. Det er at vinde, siger Michael Carrick til Press Association Sport.

Og selv om hans tid i United generelt – og den seneste tid især – har været præget at kritik over spillestil og til dels også resultaterne, så mener den 37-årige tidligere midtbanespiller også, at Mourinho har haft succes i det nordengelske.

– Det er lykkedes ham at vinde trofæer her. Vi kæmper lige nu for at komme tilbage, men man kan ikke fornægte fakta om, hvad han har gjort, siger Carrick.

Lærer fra de allerbedste

Den nye træner glæder sig over, at han får lov til at lære fra en af branchens bedste i José Mourinho. Men han er ikke den eneste rigtig store manager, som Carrick har fået lov til at lære fra.

– Heldigvis for mig, hvis man ser på de bedste managers over de seneste 25-30 år, og man skal lave en top tre eller fem, så vil to af dem være José og Sir Alex. Jeg har været heldig nok til at opleve det og tage, hvad jeg har kunnet fra dem begge.

Ligesom sine nu to læremestre har Michael Carrick også et ønske om at blive manager på et tidspunkt i sin karriere.

– Det er noget, der interesserer mig på, og som jeg gerne vil på længere sigt. Men jeg går ikke bare ud fra, at det kommer til at ske, bare fordi jeg er, hvor jeg er nu. Men det er, ligesom da jeg forsøgte at slå igennem som fodboldspiller og stod på det første trin. Det er målet, og så prøver man at være så god, som man kan.

Har du læst vores tips til køb af kampbilletter til Old Trafford? Læs dem her

Forrige artikel

ESPN: Mourinho vil hente forsvarsduo i januar

Næste artikel

På lånt tid: Foreløbig opsummering på udlånte spillere

ANNONCE