Carrick tænker ikke på EM

Selvom Michael Carrick på det seneste har høstet store roser for sine optrædener på klubplan, tænker han ikke på chancerne for et landsholdscomeback og EM…

Selvom Michael Carrick på det seneste har høstet store roser for sine optrædener på klubplan, tænker han ikke på chancerne for et landsholdscomeback og EM-deltagelse.

Den 30-årige englænder har da heller ikke optrådt for England siden maj 2010 i en venskabskamp mod Mexico.

”For at være ærlig, så er det ikke noget, jeg tænker over. Jeg koncentrerer mig udelukkende om at spille godt her (i United, red.). Der sker det, der sker. Jeg har ikke været med i de sidste par trupper, så jeg fokuserer bare på at gøre det godt her,” siger Carrick ifølge SkySports.com.

Den tidligere Tottenham-spiller erkender samtidig, at han som en af de ældre spillere på holdet skal tage mere ansvar på banen.

”Jeg har ikke ændret mig som spiller. Men i tak med at man bliver ældre og får mere erfaring, skal man nok også tage mere ansvar. Folk ser en smule anderledes på dig, men det er fint. Det har jeg det godt med,” fortsætter han.

Michael Carrick, der skiftede til United i 2006, står indtil videre noteret for 22 landskampe.

Forrige artikel

Morrison afviser kontraktudspil

Næste artikel

Morrison: Intet sammenbrud

ANNONCE