Carrick: Vi er slet ikke tilfredse

Manchester United kan ikke bruge dagens resultat til særligt meget, lyder det fra Michael Carrick.

Ni uafgjorte på hjemmebane i Premier League i denne sæson.

Det er status for Manchester United efter dagens remis mod Everton, hvor Zlatan Ibrahimovic udlignede på straffe til 1-1 dybt inde i overtiden. 

Og det er langt fra godt nok, lyder det fra Michael Carrick. 

– Vi er ikke tilfredse (med det ene point, red.). Det er den samme gamle historie, og den bliver vi nødt til at få ændret. Vi har mistet mange point (på hjemmenbane, red.), og det var endnu en af de dage. Vi er slet ikke tilfredse, siger Carrick til 6’eren. 

Midtbanespilleren peger dog samtidig på, at modstanderholdenes målmænd har stået nogle gode kampe på Old Trafford, men at det ikke bør være en undskyldning. 

– Vi skal finde en måde at vinde på hjemmebane på. Drengen kæmpede hårdt, og vi fik scoret. Men vi skal fortsætte og stoppe med at komme med undskyldninger, lyder det fra Carrick. 

United er nu fire point efter Manchester City på fjerdepladsen. 

Køb Manchester Uniteds nye trøjer her

Rejseguide: Få hjælp til at rejse til Old Trafford her

Forrige artikel

United skuffede atter på hjemmebane

Næste artikel

Koeman skuffet over pointtab

ANNONCE