Champagne-drikkende Højlund: »Jeg synes, det er meget godt«

Danske Rasmus Højlund var naturligvis i rigtig godt humør efter FA Cup-triumfen. Han sætter både ord på kampen og sin egen debutsæson i den røde trøje.

Foto: Alex Pantling – Getty Images

– Jeg synes, at jeg har taget et godt skridt den her vej i løbet af sæsonen, og jeg er kun blevet bedre. Nu står vi her. Jeg har vundet mit første trofæ som United-spiller og er topscorer i sæsonen. Jeg synes, det er meget godt.

Sådan lyder det fra Rasmus Højlund – med en flaske champagne i hånden – efter FA Cup-triumfen lørdag på Wembley.

Manchester United vandt med 2-1 efter en pauseføring på 2-0. De rødblusede var godt indstillet på forhåndsfavoritterne fra Manchester City og vandt fortjent finalen. Danskeren roser også sin og holdkammeraternes indsats.

– Vi får vist et hold af mandfolk. Vi står rigtig godt i boksen og holder dem fra meget – især i første halvleg. Og så viser vi vores kvaliteter i omstillingerne, siger han.

Den danske angriber har de seneste tre kampe været henvist til bænken. Igen i går (lørdag, red.) måtte Højlund tage til takke med at være indskifter. Det har dog været tiltrængt for angriberen, da kroppen har haft brug for lidt ro, fortæller han.

– Jeg kan gøre det hele, føler jeg – om jeg skal starte inde, eller om jeg skal komme fra bænken. Jeg syntes, at det var fint at komme lidt på bænken, da jeg har spillet vanvittigt meget, siger han.

Hør hele interviewet med Rasmus Højlund her. 

 

Forrige artikel

Ten Hag: »Hvis de ikke vil have mig, tager jeg et andet sted hen og vinder trofæer«

Næste artikel

Galleri: Højdepunkterne fra finalen og fejringen

ANNONCE