1992/93
I dette første år med det nye Champions League format, som afløste den tidligere knock-out udgave af mesterholdenes turnering, var Manchester United ikke med. Det var i starten udelukkende var landenes regerende mestre, der deltog, og det var Leeds United, som var den engelske repræsentant i turneringen – dog uden at komme frem til gruppespillet.
Manchester United deltog i stedet for i UEFA Cuppen, hvor man i første runde var oppe mod russiske Torpedo Moskva. Da ingen af holdene formåede at score i nogle af kampene, blev det straffespark som skulle afgøre hvem der skulle videre til næste runde. Her var russerne stærkest, og dermed blev det et kort europæisk eventyr i denne omgang for United.
1993/94
Dette var første gang Manchester United deltog i den nye udgave i Champions League. Efter at have vundet det engelske mesterskab med 10 point ned til Aston Villa, skulle man prøve kræfter med de store drenge i det fineste europæiske selskab.
I den første kvalifikationsrunde til selve gruppespillet var modstanderen ungarske Kispest Honved. Det blev til to sejre på 3-2 ude, efter mål fra Roy Keane x2 og Eric Cantona, mens hjemmekampen ligeledes blev vundet, denne gang 2-1 begge mål scoret af Steve Bruce.
I anden kvalifikationsrunde ventede tyrkiske Galatasaray. Første kamp blev spillet på Old Trafford, og det startede glimrende for United, da Bryan Robson efter to minutter bragte hjemmeholdet i front, og da det efter et lille kvarters spil blev 2-0 efter selvmål. Denne holdt dog ikke ved, og tyrkerne fik bragt sig foran 3-2, inden Eric Cantona kort før tid scorede til slutresultatet 3-3. I returkampen i Istanbul lykkedes det ikke for nogle af holdene at score i heksekedlen, og dermed røg United ud efter reglen om udebanemål.
Finalen dette år stod mellem Milan og Barcelona, en kamp som italienerne vandt med overlegne 4-0.
1994/95
Efter blot to år med Champions League, ændrede man igen på turneringens format, så der nu var fire grupper i stedet for blot to grupper.
United havde sæsonen forinden forsvaret sit engelske mesterskab, denne gang ved at henvise Blackburn og Newcastle til de nærmeste pladser. I Champions League kom man direkte i gruppe A, hvor modstanderne var svenske IFK Göteborg, spanske Barcelona og et gensyn med Galatasaray.
Det startede lovende for United, da man i første kamp vandt 4-2 hjemme over Göteborg, på mål Ryan Giggs x2, Lee Sharpe og Andriy Kanchelskis. Herefter blev det til endnu en målløs affære i Tyrkiet, inden man hjemme spillede 2-2 med FC Barcelona. Men så stod den på en tur til Camp Nou, hvilket skulle vise sig at blive en hård omgang.
Barcelona vandt hele 4-0 i en kamp hvor United aldrig rigtig fik fat, blandt andet grundet den daværende regel om maksimalt tre udlændinge på banen af gangen, noget som blandt andet betød at danske Peter Schmeichel ikke stod denne kamp.
I femte spillerunde var United i Sverige, hvor man tabte 3-1 til IFK Göteborg, hvor blandt andet Jesper Blomqvist scorede for hjemmeholdet. At United så i sidste runde vandt 4-0 hjemme over Galatasaray havde ikke den store betydning, da man ikke kunne nå op og kvalificere sig videre til kvartfinalerne. Det blev til en tredjeplads efter Göteborg og Barcelona.
Finalen blev vundet af Ajax, efter en 1-0 sejr over AC Milan.
Mere om Manchester Uniteds Champions League-historie skrevet af OldTrafford.dk”s Kenneth Nielsen kan læses i morgen her på hjemmesiden.
