Et unavngivent familiemedlem afslører til avisen, at der nu er fundet en løsning mellem United og Chelsea omhandlende Mikel, der er blevet gjort fri til at foretage drømmeskiftet.
Nigerianeren er gået fra en spændende nyerhvervelse til hadefigur i mange United-tilhængeres øjne, da han straks efter blækket var tørt på United-kontrakten bekendtgjorde, at han ville kæmpe med næb og klør for at blive Chelsea-mand. Det bliver han angiveligt nu.
“Problemerne er blevet løst og Mikel er klar til at tørne ud for Chelsea efter VM-slutrunden. Alle involverede parter er nået frem til et kompromis, hvilket er godt nyt for alle,” siger familiekilden til avisen.