Chicharito afslører sin målhemmelighed

Da Manchester United før sidste sommers VM-slutrunde slog til og købte Javier Hernandez, var der ikke mange af klubbens fans, der kendte til det…

Da Manchester United før sidste sommers VM-slutrunde slog til og købte Javier Hernandez, var der ikke mange af klubbens fans, der kendte til det mexicanske angrebstalent. Transfersummen for Hernandez er skudt til at være i omegnen af £6 millioner, hvilket i dag er anset for intet mindre end et scoop.

Mexicaneren har indtil videre være involveret i 34 kampe for Manchester United og scoret et mål i hver anden optræden i gennemsnit. Det er en statistik, som Uniteds nummer 14 aldrig selv ville have troet på, da han skiftede fra Guadalajara til Manchester United, og giver Wayne Rooney en del af æren.

“Det er en drøm at spille sammen med Wayne (Rooney, red.). Han er et monster at spille på samme hold som, og jeg havde aldrig troet, at jeg ville score så mange mål i min første sæson for United,” sagde Herhandez ifølge FourFourTwo.

Ikke en Tévez
I nogle medier er den 22-årige spiller, der i hjemlandet har øgenavnet “Chicharito”, som betyder “Den lille grønært” blevet sammenlignet med Carlos Tévez. Men den sammenligning er mexicaneren ikke enig i.

“”Den lille Tévez”?” Jeg er meget stolt over, at folk sammenligner mig med ham, men jeg er “Chicharito”, og jeg udlever lige nu mine egne drømme. Jeg er meget glad, fordi jeg ved, at der kommer til at ske meget mere,” sagde den mexicanske landsholdsspiller.

Om angriberens forholdsvis lette vej til at få bolden over målstregen, mener han selv, at det er forarbejdet, der gør forskellen.

“Min hemmelighed er at studere modstanderens forsvarsspillere og gennemskue deres svage punkter.”

“Jeg prøver på at sætte dem af med min fart og komme dem i forkøbet i feltet. Så mine mål er henlagt til held

“Måske er den bedre fysiske forberedelse på træningsbanen her i England nøglen til mine præstationer. Det aspekt af spillet er bedre her, end i Sydamerika, og det er noget, jeg har udnyttet,” sagde Hernandez.

Vil du have “Chicharito” og nummer 14 bag på Uniteds seneste trøje?

Forrige artikel

Lassana Diarra afviser rygter om skifte til United

Næste artikel

Balotelli: Vidic den bedste forsvarsspiller

ANNONCE