Chicharito er ønsket i USA

Uniteds lille mexicaner kan være på vej til MLS.

27-årige Javier Hernandez er pt i gang med genoptræningen efter en operation for et brækket kraveben, men meget tyder på, at han slet ikke kommer i aktion i United-trøjen mere. I hvert fald er han kraftigt ønsket af Orlando City i MLS.

Skal du have trøjen med Christian Eriksen #14, Antony #21, Jadon Sancho #25 eller måske en helt anden? Køb trøjen hos Unisport her og støt samtidig OldTrafford.dk.

Det er klubbens ejer, Flavio Augusto da Silva, der fortæller, at man jagter den lille angriber, men at der endnu ikke er noget konkret på bordet.

– Vedrørende Chicharito er det en spiller som alle klubber i verden ville elske at have, og vi vil elske at få ham til vores klub. Lige pt er der ikke aftalt noget, og i ved hvordan det er i en forhandlingsproces, der er flere andre klubber som også er interesseret. Så jo mindre vi snakker om det, jo bedre er det nok. Så må vi se hvad status er om et par uger, siger da Silva til Orlando Sentinel.

Javier Hernandez, der sidste sæson var udlejet til Real Madrid, har scoret 59 mål i 154 kampe for United siden han kom til klubben i 2010 fra mexicanske Guadalajara.

Det ventes ikke at Louis van Gaal vil stå i vejen for et klubskifte, og på rygteplan er flere klubber ude efter Chicharito, heriblandt Sevilla, Inter, Juventus og altså Orlando City.

Et skifte til den amerikanske MLS vil umiddelbart virke som et skridt nedad tidligt i karrieren for Hernandez, men han har tidligere udtalt at spilletid er det afgørende for ham nu, og mon ikke et skifte til Florida og en stor fanskare fra Mexico vil kunne lokke Chicharito, hvis klubberne kan blive enige om en pris.

Tjek Manchester Uniteds nye trøjer ud her.

Køb trøjen hos Unisport.dk gennem dette link, så støtter du OldTrafford.dk.

Vær med til at test vores nye forum og kommentarsystem af: Opret en gratis profil her

Total
0
Shares
Forrige artikel

Fenerbahce: Van Persie ankommer i aften

Næste artikel

Fransk talent ender i Østrig

Relaterede artikler
ANNONCE
Total
0
Share