Chicharito går efter The Treble nu

Javier “Chicharito” Hernandez sætter nu The Treble som mål for Manchester United i denne sæson.

Javier Hernandez var med to mål i gårsdagens sejr over Fulham medvirkende til at Manchester United gik videre til 5. runde af FA Cuppen.

Den mexikanske angriber sætter derfor nu alle sejl ind for at vinde turneringen, som Manchester United ikke har vundet siden 2004.

– Det er næsten ti år siden vi sidst vandt cuppen. Træneren, mine holdkammerater og jeg vil alle vinde den igen. Vi har en stor appetit for at vinde den, og vil ikke lade os distrahere af ligaen og Champions League, siger Hernandez til MUTV.

Han ser lige nu intet i vejen for at Manchester United skal gå efter at genvinde The Treble: Premier League, FA Cup og Champions League.

– Det vigtigste for mig lige nu er at vinde the treble. Vi har en chance i FA Cuppen og har nu to kampe i ligaen. Bagefter vil der være en landskampspause, en ny ligakamp og så venter Real Madrid, så vi har en meget god kalender foran os og vi glæder os

– Vi vil vinde alle tre! Vi vil vinde The Treble! Det er hvad vi har sat os for, lydet fra fra mexikaneren.

Forrige artikel

Jol: Vi var heldige

Næste artikel

Holloway glæder sig på Zahas vegne

ANNONCE